Vores glade kunder giver os 4,8 på Trustpilot ☆☆☆☆☆
Guide til refusion af elafgift | Åbenlyst

Guide til refusion af elafgift | Åbenlyst

Som en del af den grønne omstilling, og for at gøre hybrid- og elbiler mere attraktive, har SKAT lavet en ordning, hvor man som bilist kan få refusion på en del af den elafgift, som man har betalt i forbindelse med opladning af sin hybrid- eller elbil på egen private ladeboks.

Det vil altså sige, at for hver gang man bruger 1 kWh til at lade sin elbil op derhjemme, får man refunderet elafgiften. Ordningen gælder som udgangspunkt til 2030, dog er den pt. sat ud af spillet - læs mere her.

Refusionens formål er, at private bilister skal blive endnu mere klimabevidste i deres valg af bil. Ved at tilbyde denne form for refusion, bliver det nemlig endnu billigere at lade sin bil op derhjemme. El er i forvejen det billigste drivmiddel, men med refusion af elafgift bliver det altså endnu billigere.

Hvordan fungerer refusion af elafgift?

Hvis du synes idéen om refusion af elafgift lyder tiltalende, er du formentlig interesseret i at vide, hvordan det helt præcist fungerer. Som nævnt har du altså mulighed for at få tilbagebetaling på nogle af de penge, som du har brugt på at lade din hybrid- eller elbil op.

Sagen er den, at du ikke kan få refusionen alene som privatperson. Det kræver, at du har en aftale med en virksomhed som os i Åbenlyst, førend du kan få udbetalt refusion af afgift.

Når du bestiller en Åbenlyst ladeboks, så er refusion inkluderet i den månedlige pris. 

Hos Åbenlyst håndteres refusionen helt automatisk, uden du skal foretage dig noget. Vores Åbenlyst ladeboks er nemlig koblet til internettet via indbygget 4g. Så fire gange om året aflæser vi ladestanden på din ladeboks og indberetter dette til SKAT.

Vi udbetaler refusion i Januar, April, Juli, Oktober for de tre foregående måneder. 

Så meget kan du spare

Selvom man skal betale lidt mere månedligt, for at have muligheden for refusion, kan det hurtigt vise sig at være en god investering alligevel. Herunder vil vi prøve at forklare hvorfor.

Hvis du har en bil med et batteri med en optaget effekt på 40 kWh, kræver en opladning netop 40 kWh. Hvor meget den opladning koster, afhænger af prisen på strøm og tarif, det øjeblik du lader. Den varierer rigtig meget i forhold til udbud og efterspørgsel, og kan eksempelvis være op til fire gange billigere om natten.

Men hvis vi regner ud fra et gennemsnit på 2,5 kr/kWh, vil en opladning koste 100 kr., når du ingen refusion får. Hvis du får refusion og vi sætter denne til 1,12 kr/kWh, vil du spare 44,80 kr., og altså kun betale 55,20 kr. for den opladning. 

Effekt

Opladning u. refusion

Opladning m. refusion

Besparelse

40 kWh

100 kr.

55,2 kr.

44,8 kr.

50 kWh

125 kr.

69 kr.

56 kr.

60 kWh

150 kr.

82,8 kr.

67,2 kr.

70 kWh

175 kr.

96,6 kr.

78,4 kr.

80 kWh

200 kr.

110,4 kr.

89,6 kr.

Som du kan se, vil du efter 4 opladninger månedligt allerede have tjent din ladeboks ind.

Hvis du vil se, hvad du kan spare over et helt år, har vi oplistet nogle eksempler herunder. En elbil kører i snit 5 km pr kWh, og det vil sige, at du kan spare mellem 2.240-6.720 kr/årligt, alt efter hvor mange km du kører. Med en refusionssats på 1,12 kr/kWh. 

Årlig km

Pris u. refusion

Pris m. refusion

Besparelse

10.000

5.000 kr.

2.760 kr.

2.240 kr.

15.000

7.500 kr.

4.140 kr.

3.360 kr.

20.000

10.000 kr.

5.520 kr.

4.480 kr.

25.000

12.500 kr.

6.900 kr.

5.600 kr.

30.000

15.000 kr.

8.280 kr.

6.720 kr.

 

Hvem kan få refusion af elafgift?

For at få refusion for din elafgift, kræver det, at du har en ladeboks derhjemme med en indbygget godkendt bimåler, og at du har en aftale med et firma som Åbenlyst. Hvis det er tilfældet, er der kun to ting, der kan diskvalificere dig fra at få denne refusion.

Har du solceller, kan du desværre ikke få refusion af din elafgift. Det skyldes, at man ikke kan fradrage en afgift, hvis der er en mulighed for, at der ikke er betalt elafgift for den strøm, der søges refusion for. Og da der ikke er elafgift på den strøm som solcellerne genererer, er dette tilfældet her.

Du kan heller ikke få refusion, hvis din bolig er registreret som el-opvarmet. Det skyldes, at du i så fald allerede får reduceret elafgift i forvejen. Når det er tilfældet, kan man ikke også få denne refusion.

Overvejer du stadig om du skal købe elbil?

Skriv dig op og modtag vores mail-liste der gør dig klogere på elbil og de ting du skal kende til inden du køber.

Bestil en ladboks ved os, som vores andre glade kunder.

    ★★★★★

    “Det er lige til at gå til, super nemt at finde ud af, hurtig levering og en superfed ladestander der ikke fylder ret meget. Gjorde brug af aftalen om installation af boksen udført samme uge og med stor tilfredshed.”

    — Michael Hamliton
    ★★★★★

    “Nemt, god pris, hurtig kundeservice og levering, installation uden bøvl og rigtig nem og brugervenlig app.

    Jeg skiftede fra Clever da det var for dyrt (for mig) og blev helt uoverskueligt hvad det kom til at koste fremover.”

    — Martin Glob
    ★★★★★

    “Man føler en dejlig personlig ekspedition og svar på sine spørgsmål. Det er ikke bare en SOMe medarbejder der sidder og svarer...”

    — Carsten Hoelstad