Vores glade kunder giver os 4,8 på Trustpilot ☆☆☆☆☆

Betingelser

Handels- og abonnementsbetingelser

 

Det overordnede i vores aftale:

  • Du skal være myndig for at indgå en aftale.
  • Køber du og dermed ejer din egen ladeboks, gælder dansk købelov.
  • Ved leje af ladeboksen tegner man et løbende abonnement.
  • Ved tilmelding af refusion tegner man et løbende abonnement.
  • Dit abonnement dækker teknisk support, online kundeservice og refusion af afgift fra Skat.
  • For refusion af el-afgift, er det en forudsætning, at du i forvejen betaler fuld elafgift og ikke selv eller på anden måde anmoder SKAT om godtgørelse. Du er i disse tilfælde ikke berettiget til afgiftsrefusion.
  • Enhver ændring skal straks meldes til Åbenlyst. Det er dit ansvar at overholde loven.
  • Du skal tilmelde dig Nets Betalingsservice eller abonnementsbetaling via betalingsløsning, da Åbenlyst skal kunne opkræve, afregne, tilbagebetale og levere dokumentation til dig.
  • Første betaling sker ved ordreafgivelse inden installationens gennemførelse og fremsendelse af ladeboksen.
  • Dit abonnement betales månedlig via betalingsservice eller  betalingsløsning forud for levering af ydelsen, købt ved Åbenlyst.
  • Der er krav til dig og din el-installation før, under og efter installationen. Du skal læse betingelser til installationen, forud for installationen og være indforstået med disse.
  • Fejlmeldinger kan foretages på Åbenlyst hjemmeside døgnet rundt. Fejlsøgning påbegyndes ved første almindelige arbejdsdag online.
  • Du skal behandle og bruge ladeboksen og øvrigt udstyr korrekt, forsvarligt og i henhold til Åbenlyst's og fabrikantens anvisninger.
  • Der kan vælges standardinstallation som en del af købet. Har du behov for en skræddersyet installationsløsning kan dette aftales og afregnes direkte med el-installatør.

1. Oversigt

Disse vilkår og betingelser finder anvendelse ved online køb på www.Åbenlyst.dk (herefter: ’Åbenlyst.dk’ eller 'Åbenlyst') foretaget fra 1. december 2020.

Åbenlyst udbyder refusionsaftale, udlejer ladeboks og tilbehør til opladning af elbil - evt. inklusiv standard installation til el- og plugin-hybridbiler (herefter samlet omtalt som el-biler). 

Kunden har egen aftale om levering og betaling af strøm med el-forsyningsselskab.

Disse almindelige betingelser fastsætter vilkår og betingelser mellem Åbenlyst og Kunden.

2. Parterne

Denne aftale er mellem Kunden og Åbenlyst. Parterne er berettigede og forpligtede efter aftalen.

Kundens navn, adresse mm. fremgår af ordrebekræftelsen, som fremsendes efter bestilling

Udlejer af ladeboks, tilbehør og standard installation er Åbenlyst, CVR nr. 41873124

3. Anvendelsesområdet

Ved ’ladeboks’ forstås den boks / apparat, som overfører elektricitet fra ejendommens / husstandens elnet til el-bilen.

Ladeboksen leveres og stilles til rådighed for Kunden ved indgåelse af lejeaftale.

Standardinstallation af ladeboks foretages af Åbenlyst anviste installatør eller egen installatør efter gældende regulativer og skal udføres af autoriseret el-installatør.

4. Aftaleindgåelse og omfang

Aftalen indgås på Åbenlyst.dk. Aftalen omfatter refusionsaftale, leje af ladeboks, salg af ladeboks, evt. standard installation - samt tilbehør til opladning af el-bil. 

Eventuelle ekstra arbejder (skræddersyet installation) afregner Kunden direkte med Åbenlyst’s installatør eller egen el-installatør og er Åbenlyst uvedkommende.

Ved leje af ladeboks, lejer Kunden ladeboks og tilbehør. Det kan ikke garanteres at ladebokse og tilbehør som er lejet på abonnement er fabriksnyt. En del af vores koncept er at minimere miljøbelastningen ved at genbruge fuldt funktionelle ladebokse. Der er samme garanti og driftsikkerhed i ladeboksen. Når en ladeboks kommer tilbage til os, bliver den på værkstedet nulstillet, testet, opdateret og får skiftet front og bagplade. Der er samme garanti og driftsikkerhed i ladeboksen - så sker der noget med ladeboksen bliver den blot udskiftet.

Kunden tegner abonnement, som dækker leje af ladeboks, teknisk support, online og on-site fejlservice samt håndtering af refusion af elafgift fra Skat, som udføres af Åbenlyst og/eller dennes underleverandør.

App leveres af Åbenlyst, og forudsætter, at Kunden registrerer sig som bruger hos Åbenlyst, for at app funktioner kunne anvendes.

Aftalegrundlaget består af denne aftale, gældende prisliste på Åbenlyst.dk, standardinstallation beskrivelse og betingelser, samt ordrebekræftelse, der fremsendes til Kunden elektronisk til Kundens opgivne e-mail efter bestilling.

Aftalen gælder kun, hvis det er teknisk muligt at levere ladeboksen. Enhver afvigelse fra denne aftales vilkår skal aftales skriftligt for at være gyldig.

5. Refusion af elafgift fra Skat

Kunden har med denne aftale mulighed for at opnå tilbagebetaling af afgift på den el, som bruges til at oplade elbil via ladeboksen. Åbenlyst kan søge om refusion og viderebetale denne til dig i henhold til lov nr. 1353 af 21. December 2012 §21 og E.A.4.6.3.2. 

Kunden har pligt og ansvar for til enhver tid at overholde loven.

Det er en forudsætning, at Kunden i forvejen betaler fuld elafgift og ikke selv anmoder Skat om godtgørelse. Hvis Kunden allerede har afgiftsfritagelse på el, for eksempel via egne solceller, husstandsvindmølle, elvarme m.v., er Kunden forpligtet til at oplyse Åbenlyst om dette ved bestilling. Det er Kundens ansvar at sikre, at der betales fuld skat af den strøm, der strømmer gennem ladeboksen og dennes måler. Kunden skal straks underrette Åbenlyst, hvis der sker ændringer.

Ethvert tilbagebetalingskrav af elafgift fra SKAT er Åbenlyst uvedkommende, og eventuelle omkostninger relateret hertil skal dækkes af Kunden.

Ordningen gælder til og med 31. december 2030 eller indtil denne ændres af regeringen og gælder kun i Danmark for dansk indregistrerede el-biler. Efter denne dato modtager Kunden ikke refusionsafgift medmindre ordningen forlænges. Aftalen fortsætter på samme vilkår.

Åbenlyst vil udbetale i henhold til gældende prisliste pr. kWh, der lades med ladeboksen.

Bortfalder ordningen, forbeholder Åbenlyst sig retten til at regulere prisen på tilbagebetalingsprisen og evt. abonnementet.

Kundens abonnementsaftale fortsætter efter ophør af refusionsafgift.

Ordningen med betaling af refusion er betinget af, at Åbenlyst har mulighed for at søge om elafgiftsrefusion.

Refusion for de forbrugte kWh på ladeboksen vil blive opgjort 4 gange årligt. Tilbagebetalingstidspunktet og beløbets størrelse fremgår af Åbenlyst.dk. Dog vil tilbagebetaling af refusion altid først ske efter Åbenlyst har modtaget refusionen fra Skat.

Ladeboksen er udstyret med trådløst mobil-modem, hvorigennem Åbenlyst løbende måler det kWh forbrug, der benyttes til opladning af el-bilen samt elbilens identitetsnummer.

Hvis Åbenlyst ikke kan fjernaflæse ladeboksen, og Kunden ikke straks fremsender manuel indberetning / dokumentation for aflæsning efter anmodning, kan Åbenlyst ikke tilbagebetale elafgiften for perioden. Hvis Kunden ikke senest efter to (2) elektroniske rykkere for manuel aflæsning fremsender den nødvendige indberetning / dokumentation indenfor 30 dage, bortfalder tilbagebetalingen for perioden.

Åbenlyst skal have mulighed for ved forudgående aftale at kunne få fysisk adgang til ladeboksen – til eftersyn/kontrol af installationen, opdatering, opgradering, afprøvning, aflæsning og afbrydelse.

6. Registrering og behandling af oplysninger

Åbenlyst behandler personoplysninger i forbindelse med aftalen. Åbenlyst behandler Kundens personoplysninger i henhold til Åbenlyst privatlivspolitik, som findes på www.Åbenlyst.dk.

Ved aftalens indgåelse skal Kunden give oplysning om navn, installationsadresse / folkeregisteradresse, gyldig e-mailadresse og bilens registreringsnummer. Kunden accepterer samtidig videregivelse af oplysninger til installatør med henblik på installation, produktregistrering, service samt support, og at ordrebekræftelser og anden information vedrørende installationen må sendes elektronisk til den oplyste e-mailadresse. 

Ved installation oprettes ladeboks og tilhørende information hos Easee AS. Åbenlyst ladeboks registrerer alle opladninger elektronisk, og data opbevares hos Easee AS.

For at anvende app skal Kunden registrere sig hos Easee AS og acceptere deres betingelser.

Kunden skal på forlangende udlevere dokumentation for, at Kunden betaler fuld afgift på den forbrugte el. 

Kunden giver samtykke til, at Åbenlyst udleverer dokumentation og elektronisk aflæsning af ladeboksen til Skat / offentlige myndigheder.

7. Levering

Åbenlyst leverer ladeboks, evt. tilvalgt standard installation samt telefonisk og remote online service på alle brofaste øer i Danmark. 

Levering på ikke-brofaste øer i Danmark aftales med installatør og inkluderer yderligere omkostninger, som afregnes direkte med installatør.

Installationstidspunktet oplyses altid med forbehold for eventuelle forsinkelser. Leveringen vil som udgangspunkt ske efter fortrydelsesfristen på 14 dage. I tilfælde af forsinkelser og/eller restordrer vil Åbenlyst eller installatør kontakte Kunden.

Åbenlyst forbeholder sig retten til at annullere et køb uanset årsag.

8. Installation, support og service af ladeboks

Kunden giver Åbenlyst og dennes installatør adgang til at installere, servicere, supportere, udskifte, opgradere og demontere på Kundens installationsadresse eller remote, som fremgår af ordrebekræftelsen.

Forud for installationen kontaktes Kunden af installatøren. Der kan anmodes om specifikke oplysninger om forhold og hindringer på boligen/ ejendommen, som alt sammen bidrager til at installatøren kan forberede at installationsopgaven gennemføres så smidigt som muligt for alle parter. Det kunne eksempelvis være billedmateriale af boligens eksisterende el-tavle, som Kundens ønske om afslutningspunkt for ladeboksen.

Hvis der viser sig hindringer, som Kunden burde kende til, men ikke har oplyst Åbenlyst eller installatør om ved forespørgsel, skal Kunden dække disse omkostninger som ekstraarbejder.

Hvis det af denne eller andre årsager vurderes, at en standard installation ikke er dækkende, vil Kunden blive oplyst om en anslået pris med forbehold for manglende visuel inspektion. Hvis installatør på installationsadressen vurderer, at standard installation ikke er dækkende, så anslår installatøren prisen, og arbejdet påbegyndes først, når Kunden har godkendt.

Kunden kan ønske ladeboksen placeret andre steder end installatørens forslag indenfor standard installationens rammer, eller Kunden kan ønske yderligere arbejder. Dette vil i vid udstrækning blive imødekommet mod ekstra betaling.

Installatøren vil anslå prisen for alternativ placering ift. standard, og arbejdet påbegyndes først, når Kunden har afgivet godkendelse.

Åbenlyst installerer kun ladeboks, hvis nedenstående er opfyldt:

  • Kundens eltavle er placeret i stueplan, og Kundens installationen overholder gældende lovgivning da den blev installeret.
  • Kundens eksisterende el-installation har den fornødne kapacitet, hvilket vil sige, at sikringen i forsyningsskab ved vejen er stor nok i forhold til udvidelsen, og at der er indlagt 3 faser.
  • Kunden har indhentet påkrævet eller fornødne tilladelser, herunder fra ejer og/eller administrator af ejendommen/husstanden og/eller myndigheder.
  • Kunden indestår for, at installatøren kan udføre installationen og er ansvarlig for 3. part og myndigheder.
  • Sikringen foran gruppetavlen må ikke overstige 63 A (ampere)
  • Kunden har en virksom jord-elektrode i installationen, som lever op til kravene
  • Kunden har klargjort tilstrækkeligt og sikkert arbejdsrum for installatøren
  • Kunden stiller egnet rum, plads eller areal til rådighed for ladeboks
  • Ladeboksen placeres, så den er hensigtsmæssigt placeret ift. opladning af elbil

Gravning – hvis Kunden selv graver

  1. Gravning skal være udført og færdiggjort, inden installatøren ankommer
  2. Kabelrenden skal være min. 45 cm dyb.
  3. Kunden er selv ansvarlig for reetablering

Under installationen

  • Kunden skal have bemyndigelse til at træffe beslutninger på installationsstedet
  • Kunden skal acceptere, at der vil forekomme strømafbrydelse ved installation af ladeboks
  • Kunden skal acceptere, at Installatøren tager før/efter-billeder af installationsområdet som dokumentation
  • Kundens gruppetavle skal være placeret i stue- eller kælderplan
  • Kunden skal være til stede eller i den umiddelbare nærhed ved installationen, for sikring af uhindret adgang til installation af el-tavle, relæ, føring af ledninger samt tilslutning af ladeboks
  • Kunden accepterer, at der kan laves et eller flere huller i bygningselement for at kunne trække kabel for tilslutning af ladeboks
  • Kundens eksisterende el-installation har en funktionsdygtig jordelektrode. Hvis dette ikke er til stede, så skal der installeres jordspyd
  • Åbenlyst eller dennes installatør forbeholder sig ret til at kræve ekstra betaling, hvis en eller flere af de ovenfor oplistede forhold ikke er opfyldt. Installatøren er forpligtiget til at oplyse Kunden om manglende overholdelse og omkostninger, samt at indhente skriftlig accept for ekstra arbejder. Installatøren afregner direkte med slutkunden på alt ud over standardinstallationen.

Efter installationen

  • Kunden skal selv sørge for bygningsreparationer som f.eks. maling, pudsning og tapetsering, eller genetableringer efter byggetekniske forskrifter, der er en nødvendighed som følge af opsætning, nedtagning eller flytning af installationer.

9. Fejl, udbedring, daglig drift og teknisk support

Ved leje af ladeboksen gælder følgende:

Fejlmeldinger på ladeboks kan foretages på Åbenlyst.dk døgnet rundt. Fejlsøgning påbegyndes 1-2 almindelige arbejdsdag efter fejlmeldingen er modtaget, og fejlretning vil ske indenfor normal arbejdstid, defineret som mandag til torsdag fra kl. 8:00 til 16:00, fredag fra kl. 08:00 til 15:00 - helligdage undtaget. Fejlsøgning og udbedring starter altid online. 

Hvis fejlretning ikke kan foretages online eller telefonisk, tilbydes der efterfølgende on-site fejlafhjælpning. On-site fejlafhjælpning er med reaktionstid på installationsadressen - 1-5 normale arbejdsdage efter online fejlafhjælpning. On-site service er kun gældende på brofaste øer.

Hvis Kunden selv har rekvireret egen el-installatør til opsætning af ladeboksen, skal denne kontaktes først for udbedring af fejlen. Konstatere kundens egen el-installatør at fejlen ligger ved Åbenlyst, fejlmelder Kunden dette online på Åbenlyst.dk. 

Udbedring af fejlen og om nødvendigt udskiftning af ladeboksen med en tilsvarende ladeboks er uden omkostninger for Kunden, hvis fejlen ligger hos Åbenlyst.

Viser det sig, at der er tale om uberettiget tilkald, udkald eller fejlretning, hvor de angivne fejl ikke konstateres eller skyldes forhold, som Åbenlyst ikke er ansvarlig for, forbeholder Åbenlyst sig retten til at fakturere Kunden herfor. Uberettiget tilkald, udkald og fejlretning kan for eksempel skyldes fejl i husstandens el-installation, fejl på el-bilen eller fejl på jordelektrode forbindelsen.

Ved fejlsøgning og fejlretning kan det kræves, at Åbenlyst får uhindret adgang til ladeboksen og installationen på installationsadressen. Hvis Åbenlyst’s installatør ikke får uhindret adgang på det aftalte tidspunkt, ikke kan udføre fejlretning/arbejder, eller kører forgæves, så er Åbenlyst berettiget til at fakturere Kunden. Hvis fejlen ikke ligger hos Åbenlyst, så er Åbenlyst berettiget til at fakturere Kunden. 

Selv om kontrol eller eftersyn er foretaget af Åbenlyst, medfører dette ikke, at installatørens, ejerens eller brugerens ansvar for ejendommens installationer efter andre regler helt eller delvis overføres til Åbenlyst.

Fejlsøgning og fejlretning kan kræve Kundens medvirken på installationsadressen.

Åbenlyst leverer online teknisk support til Kunden. Dette omfatter spørgsmål af driftsmæssig karakter. For kommercielle spørgsmål henvises til Åbenlyst.dk

Ved refusions- og service abonnement hvor kunden ejer sin egen ladeboks gælder følgende:

Har du en refusions- og serviceaftale til egen ladeboks, hjælper vi dig med at afhjælpe fejlen enten via telefon eller online support.
Kan fejlen ikke afhjælpes, skal ladeboksen, sendes til reparation.
Hvis ladeboksen er inden for garanti perioden skal købsstedet hvor ladeboksen er købt kontaktes for en reklamation.
Er ladeboksen uden for garanti perioden sendes ladeboksen til os for reparation.

10. Priser og betaling

Åbenlyst’s priser fremgår af den til enhver tid gældende prisliste på Åbenlyst.dk. Der tages forbehold for trykfejl, prisfejl og udsolgte varer. Alle priser og betalinger sker i danske kroner inkl. moms. 

For abonnement gælder:

  • Første betaling sker elektronisk og indeholder varer, ydelser, evt. gebyrer, evt. standard installation og abonnement for første periode mm.
  • Betaling sker derefter som løbende månedlig abonnement forud via Nets Betalingsservice eller anden online betalingsløsning. Betalingsfrist fremgår af oversigt hos valgte udbyder.
  • Når Kunden betaler via Betalingsservice, har Åbenlyst ret til alene at give regningsoplysninger på Betalingsservice oversigten og ikke fremsende særskilt faktura eller opkrævning. Enkelte typer meddelelser kan dog blive sendt pr. e-mail.
  • Kunden hæfter for betalingen, uanset om der er særskilt betaler-/opkrævningsadresse eller en særskilt installationsadresse.
  • Det er et ufravigeligt krav for at modtage refusion af elafgift fra Skat, at Kunden tilmelder sig Nets Betalingsservice eller anden online betalingsløsning anvist af Åbenlyst. Åbenlyst opkræver gebyr ved Nets Betalingsservice betalinger, refusion eller tilbagebetalinger.
  • Refusion for strøm sker kvartårligt/halvårligt på fastlagte tidspunkter, som fremgår af Åbenlyst.dk.

For køb gælder:

  • Betaling sker forud via online betalingsløsning anvist af Åbenlyst.
  • Dansk købelov er til enhverv tid gældende.
  • Det er et ufravigeligt krav for at modtage refusion af elafgift fra Skat, at Kunden tilmelder sig Nets Betalingsservice eller anden online betalingsløsning anvist af Åbenlyst. Åbenlyst opkræver gebyr ved Nets Betalingsservice betalinger, refusion eller tilbagebetalinger.
  • Refusion for strøm sker kvartårligt/halvårligt på fastlagte tidspunkter, som fremgår af Åbenlyst.dk.

11. Manglende betaling

Hvis Kunden ikke betaler til den angivne forfaldsdato, fremsendes en rykkerskrivelse. 

Hvis Kunden fortsat ikke indbetaler til Åbenlyst efter 1. rykker, kan Åbenlyst opsige aftalen med 1 måneds varsel. Eventuel restbetaling opkræves samlet til endelig opgørelse.

Ved forsinket betaling er Åbenlyst berettiget til at opkræve morarenter fra betalingsfristens udløb og indtil betaling sker jævnfør Rentelovens bestemmelser. Åbenlyst er berettiget til at opkræve gebyr ved udsendelse af rykkerbreve.

Åbenlyst er ved betalingsmisligholdelse berettiget til at foretage indberetning til kreditoplysningsbureau. 

Åbenlyst kan, via e-mail til Kunden, lade tredjemand varetage opkrævningen af betaling for ydelser leveret af Åbenlyst.

Herunder overdrage nødvendige personoplysninger.

Åbenlyst er berettiget til at tilbageholde refusion fra elafgift, indtil betaling igen er registreret.

12. Reklamationsret

Gældende dansk købelov er til enhver tid gældende.


13. Bindingsperiode og opsigelse

Aftalen er bindende for begge parter, når Kunden har bestilt på Åbenlyst.dk og modtaget ordrebekræftelse.

Abonnementet er bindende i 6 måneder efter modtagelse af ordrebekræftelse, og abonnementet kan ikke hæves - dog kan abonnementet fortrydes i fortrydelsesperioden jf. fortrydelsesfrist.

Aftalen indeholder et løbende abonnement, der fortsætter, indtil aftalen opsiges af Kunden. Aftalen kan til enhver tid opsiges med 1 måneds varsel til udgangen af en måned.

Hvis Kunden opsiger aftalen, skal det lejede udstyr - ladeboks og tilhørende tilbehør iht. ordrebekræftelsen - returneres til Åbenlyst i samme stand som modtaget. Der accepteres normalt slid ved normalt brug.

Kundens udstyr skal returneres inden for 14 dage efter opsigelsen. Abonnementet vil fortsætte indtil kundens udstyr er returneret.

Defekter eller anden fejl på det returnerede udstyr vil blive faktureret til nyværdi eller erstatningsværdi.

Ladeboks skal nedtages af aut. El-installatør, da ladeboksen er en del af den faste el-installation. Åbenlyst kan på ethvert tidspunkt kræve dokumentation (evt. fremsendelse af faktura) for at installation af ladeboks og nedtagning af ladeboks, er udført af aut. El-installatør. Alle udgifter til demontering og returnering skal afholdes af Kunden og er Åbenlyst uvedkommende.

14. Fortrydelsesfrist

For privatkunder (forbrugere), hvor bestilling sker på Åbenlyst.dk, gælder at Kunden uden begrundelse kan fortryde aftalen inden for 14 dage fra bestillingstidspunktet (fortrydelsesperioden). Aftalen er bindende efter 14 dage.

Kunden skal betale for den del af ydelsen, der er forbrugt indtil Kundens fortrydelse, hvis Kunden har ønsket, at aftalen påbegyndes før udløbet af fortrydelsesfristen. Det beløb, Kunden skal betale, skal stå mål med omfanget af de ydelser, der er leveret indtil det tidspunkt, hvor Kunden skriftligt informerer Åbenlyst om, at Kunden fortryder aftalen.

Ønsker Kunden at benytte sig af sin fortrydelsesret, skal Kunden meddele dette skriftligt og utvetydigt til Åbenlyst via kontaktformular på Åbenlyst.dk inden udløbet af fortrydelsesfristen.

15. Kundens overdragelse af aftalen

Hvis Kunden flytter, skal Kunden betale for abonnement i eventuel resterende opsigelsesperiode, medmindre den nye beboer på Kundens gamle adresse har overtaget abonnementsaftale.

Overdragelsen skal være skriftligt godkendt af Åbenlyst. Hvis Kunden ønsker at overdrage, hæfter Kunden fortsat, så længe Åbenlyst ikke har godkendt overdragelsen. Åbenlyst fastsætter overdragelsestidspunktet.

Kunden kan ikke overdrage aftalen, så længe Kunden har ubetalte fakturaer eller udeståender, der har overskredet forfaldsdatoen.

Ønsker Kunden at overdrage abonnementet, skal Kunden kontakte Åbenlyst ved at anvende kontaktformular på Åbenlyst.dk.

16. Åbenlyst’s overdragelse af aftalen

Åbenlyst har ret til at overdrage alle rettigheder og forpligtelser i henhold til denne aftale.

Åbenlyst følger Datatilsynets og Persondatalovgivningen. Det vil sige, at hvis aftalen overdrages, videregiver Åbenlyst kun personlige oplysninger i det omfang, at aftalen kan opretholdes. 

Åbenlyst er til enhver tid berettiget til uden varsel at overdrage aftalen til anden ejerstruktur eller tredjemand.

17. Tilslutning af andet udstyr

Kunden er ikke berettiget til at anvende andet udstyr til ladeboksen end tiltænkt. Åbenlyst frasiger sig ethvert ansvar for konsekvenserne af sådan tilslutning / handling.

Tilslutning af tilbehør, kabler mv. til ladeboksen kan lejes på Åbenlyst.dk 

18. Ansvar

Kundens forpligtelser

Kunden skal behandle og bruge ladeboksen, øvrigt tilbehør og udstyr korrekt, forsvarligt og i henhold til Åbenlyst og fabrikantens anvisninger.

Åbenlyst’s forpligtelser

Åbenlyst har pligt, ret og ansvar for at afhjælpe mangler, der eventuelt opstår i ladeboksen

Åbenlyst er ikke erstatningspligtig overfor eventuelle direkte eller indirekte tab, der opstår ved manglende opladning, der skyldes tredje part, for eksempel fejl, nedbrud, strømforstyrrelser og strømafbrydelse, der kan skyldes installatør, el-leverandør, net-selskab, forsyningsselskab eller anden tredje part. Åbenlyst er ikke erstatningspligtig for eventuelle tab, som opstår ved – men ikke begrænset til - force majeure situationer og forhold, som er uden for Åbenlyst kontrol: Tyveri af ladeboks, tyveri af installationskabler, tyveri af installation og strømtyveri fra ladeboks, lynnedslag, strømafbrydelse, oversvømmelser, storm, brand, uheld og hærværk på ladeboksen med videre.

19. Kundens misligholdelse

Åbenlyst er berettiget til at ophæve aftalen øjeblikkeligt ved misligholdelse. Åbenlyst kan deaktivere/afbryde adgangen til ladeboksen og tjenester under aftalen, eller begrænse Kundens mulighed for brug samt afhente udstyr tilhørende Åbenlyst, herunder ladeboks og tilhørende udstyr, hvis det erfares, at Kunden misligholder dennes forpligtelser i henhold til aftalen.

Åbenlyst kan rette erstatningskrav mod Kunden, hvis Åbenlyst lider tab og gøre brug af dansk rets øvrige almindelige misligholdelsesbeføjelser.

Misligholdelse defineres ved, men er ikke begrænset til:

  • Kunden anvender ladeboksen til at oplade ikke registrerede elbiler
  • Hvis ejer af ejendommen, eller en person eller en virksomhed med brugsret til arealet, hvor ladeboksen er installeret, kræver ladeboksen fjernet.
  • Kunden tilslutter udstyr til ladeboksen, som ikke opfylder kravene hertil
  • Kunden foretager indgreb i udstyret i strid med aftalen eller ladeboksens almindelige brug
  • Kunden behandler ladeboks og udstyr uforsvarligt
  • Kunden afgiver urigtige oplysninger af væsentlig betydning ved aftalens indgåelse samt efterfølgende manglende information eller meddelelse om ændringer, for eksempel hvis Kunden flytter adresse, ændring af e-mail og telefonnummer
  • Kunden undlader at betale efter forudgående rykkere
  • Kundens flytning eller nedtagning af ladeboksen
  • Åbenlyst afskæres fra at få adgang til ladeboksen med henblik på fejlsøgning og andet i forbindelse med drift, eftersyn og kontrol
  • Hvis Kunden trods anmodning ikke retter det forhold, der gav anledning til afbrydelsen, kan Åbenlyst anse aftalen for misligholdt.
  • Afbrydelse i de ovenfor nævnte tilfælde er ikke ophævelse af aftalen eller nogen som helst afslag eller nedslag i betaling af de omkostninger, som Kunden i perioden har misligholdt.
  • Hvis Kunden retter alle forhold, der gav anledning til afbrydelsen, og betaler eventuel forfalden gæld, kan Åbenlyst efter anmodning fra Kunden genåbne adgangen til ladeboksen og eventuelle andre tjenester.
  • I forbindelse med genaktivering af abonnement er Åbenlyst berettiget til at opkræve gebyr.
  • Hvis Kunden har misligholdt aftalen ved at undlade at betale forfalden gæld, kan Kunden ikke få ny aftale med Åbenlyst, før gælden er betalt.

20. Åbenlyst misligholdelse

Hvis Åbenlyst misligholder aftalen væsentligt, ved f.eks. ikke at udbedre mangler inden for rimelig tid, kan Kunden opsige aftalen uden varsel. Dette er dog ikke gældende hvis mangler skyldes tredje part, for eksempel: fejl, nedbrud, strømforstyrrelser og strømafbrydelse, der kan skyldes installatør, el-leverandør, net-selskab, forsyningsselskab eller anden tredje part.

21. Ændring i vilkår, betingelser og priser

Åbenlyst forbeholder sig ret til at ændre gældende vilkår og betingelser. Der tages forbehold for pris-, gebyr- og vilkårsændringer.

Ændringer kan ske i følgende situationer:

  • Som følge af inflation og almindelig prisudvikling regnet fra 1. januar 2020 (indeks 100)
  • Prisændringen som følge af inflationen vil ske løbende eller sammenlagt for en periode, typisk opkrævningsperiode
  • Dækning af stigning i udefrakommende omkostninger, typisk fra ændringer i påbud, lovgivning med videre
  • Ændringer i konkurrencesituationen
  • Ændring ved elafgiftsrefusion-ordning
  • Ændringer bliver altid iværksat med forudgående varsel i overensstemmelse med gældende lovgivning.

22. Ejendomsret

Ved køb tilfalder ejendomsretten for enhver vare Kunden når betalingen er gennemført.

Ved leje forbliver ejendomsretten for enhver vare Åbenlyst's ejendom.

Grænsefladen mellem Kundens installation, og Åbenlyst’s ladeboks er overleveringspunktet ved forsyningskablet til ladeboksen og stopper efter stikket på ladekablet til bilen.

Ladeboksen eller dennes identifikation (ejer, typebetegnelse, fabrikationsoplysninger etc.), hvis formål er at identificere ladeboksen, må ikke fjernes, overmales, overklæbes eller udsættes for andet, der kan vanskeliggøre identifikationen.

23. Fejl og mangler

Fejl og mangler kan Kunden kun påberåbe sig, hvis Åbenlyst har fået skriftlig meddelelse herom indenfor rimelig tid efter, at fejl og/eller mangler er eller burde have været opdaget af Kunden.

Fristen gælder dog ikke, hvis Åbenlyst eller underleverandør har gjort sig skyldig i groft uforsvarlige forhold.

24. Ændringer i aftalen med fremadrettet virkning

Åbenlyst kan til enhver tid ændre almindelige vilkår og betingelser, tilhørende tjenestespecifikke betingelser samt abonnementspris, afdrag og kWh-priser med et varsel på minimum 1 måned ved fremsendelse af besked som tekst på betalingsoversigten på Betalingsservice.

Ændringer, herunder også væsentlige ændringer, kan varsles med e-mail til Kundens registret/oplyste e-mail.

Hvis ændringen ikke er ugunstig for Kunden, kan Åbenlyst offentliggøre ændringen på Åbenlyst.dk uden varsel eller direkte information/meddelelse til Kunden via registreret e-mail.

Ændring af gebyrer kan ske ved opdatering af Åbenlyst gebyrlister på Åbenlyst.dk. Ved disse ændringer bliver der ikke varslet til Kunden.

25. Ansvarsbegrænsninger

For produkter eller tjenester, der ikke er købt gennem Åbenlyst, er Åbenlyst ikke ansvarlig for. Åbenlyst har intet ansvar for brugerfejl, fejlopladning, mobil- eller internet forbindelse, virus, cyberangreb med videre. Åbenlyst er ikke ansvarlig for, om Kundens el-bil lades op i den for Kunden mest økonomisk fordelagtige tid på døgnet.

Åbenlyst har ikke ansvaret for følgeskader og indirekte tab: tab af omsætning eller avance, tab af produktion, tab af data, tab som følge af at ladeboksen ikke kan benyttes som forudsat, eller tab som følge af at en aftale med tredjemand falder bort eller misligholdes, tab som følge af myndighedskrav, som er opstået efter ladeboksens installation eller lignende.

Åbenlyst er ikke erstatningsansvarlig for tab, der er opstået som følge af ændringer, afbrydelser, tilpasninger eller forstyrrelser af ladeboks i forbindelse med foranstaltninger, der:

  • Er pålagt af offentlige myndigheder
  • Er eller skønnes nødvendige af vedligeholdelses-, driftsmæssige eller tekniske årsager

Åbenlyst har ansvar for, ret og pligt til at forsøge at afhjælpe fejl og mangler, der eventuelt opstår i ladeboksen under normale forhold og normalt brug. 

Fejl og mangler der skyldes fejl, nedbrud, strømforstyrrelser og strømafbrydelse, der kan skyldes installatør, el-leverandør, net-selskab, forsyningsselskab eller anden tredje part, er Åbenlyst uvedkommende og Åbenlyst kan ikke gøres ansvarlig.

26. Erstatningsansvar

Åbenlyst er ikke forpligtet til at yde erstatning, hvis den ansvarspådragende adfærd skyldes forhold uden for Åbenlyst kontrol, herunder men ikke begrænset til: strømafbrydelse, lynnedslag, oversvømmelser, storm, brand, krig, transporthindringer og arbejdsretlige konflikter, herunder også strejke og lockout blandt Åbenlyst egne medarbejdere og eventuelle leverandører, hvad enten Åbenlyst er part i konflikten eller ej, force majeure-lignende situationer i øvrigt.

I ovenstående situationer har Åbenlyst og underleverandører ret til at udskyde planlagt og aftalt arbejde. Parterne kan derfor ikke rette krav mod hinanden som følge af en sådan retmæssig udskydelse eller manglende udførelse af det aftalte arbejde.

Hvis flere force majeure begivenheder finder sted inden for en periode på 6 måneder, eller hvis en enkelt force majeure-begivenhed varer mere end 30 dage, har såvel Kunden som Åbenlyst ret til at opsige aftalen.

Åbenlyst's ladeboks, tilbehør og installation skal være medforsikret/dækket af bygningsejerens indboforsikring eller bygnings- og brandforsikring.

Kunden kan ikke rejse erstatningskrav som følge af skader opstået i forbindelse med drift og vedligeholdelse af anlæg til elforsyning, hvis dette ikke er tilfældet.

Åbenlyst er i alle andre tilfælde ansvarlige i henhold til dansk rets almindelige erstatningsregler for tab som følge af handlinger eller undladelser forårsaget af ansvarspådragende adfærd hos Åbenlyst.

27. Tvister og Klager

Hvis Kunden er utilfreds med Åbenlyst’s håndtering, service eller andet, skal Kunden kontakte Åbenlyst via kontaktformular, som findes på Åbenlyst.dk.

Åbenlyst behandler klagerne hurtigst muligt. Nogle klager kan involvere tredje part, og der kan først træffes beslutning, når alle oplysninger er Åbenlyst i hænde. Åbenlyst har en frist på 2 måneder fra modtagelse af klagen.

Enhver tvist, der opstår som følge af denne aftale, skal afgøres efter dansk ret i København.

28. Markedsføring

Tilladelse til markedsføring:

  • Ved at foretage et køb eller tilmelde dig vores tjenester giver du automatisk tilladelse til, at Åbenlyst kan sende dig marketings materiale. Dette kan omfatte, men er ikke begrænset til, nyhedsbreve, kampagnetilbud og produktnyheder.

Afmelding fra markedsføring:

  • Du har ret til at afmelde dig vores markedsføringskommunikation når som helst. Brug det medfølgende afmeldingslink i vores e-mails, eller kontakt vores kundeservice for at ændre dine præferencer.

Databeskyttelse og fortrolighed:

  • Vi behandler dine personlige oplysninger i overensstemmelse med vores privatlivspolitik. Vi deler ikke dine oplysninger med tredjeparter uden din udtrykkelige tilladelse.

Frekvens og Indhold:

  • Vi bestræber os på at levere relevant og værdifuld information. Du kan forvente at modtage markedsføringsmateriale fra os i en rimelig frekvens og med fokus på produkter eller tjenester, der er relevante for dine køb og interesser.

Ansvar og Jurisdiktion:

  • Åbenlyst påtager sig intet ansvar for eventuelle konsekvenser af markedsføringsmateriale, og vi forbeholder os retten til at ændre vilkår og betingelser uden forudgående varsel.

Tilmeld din ladeboks her: