Vores glade kunder giver os 4,8 på Trustpilot ☆☆☆☆☆
Fordele og ulemper ved elbiler | Det bør du vide | Åbenlyst

Fordele og ulemper ved elbiler | Det bør du vide | Åbenlyst

Fordele og ulemper ved elbiler - dette bør du vide, inden du anskaffer en elbil

Er du i tvivl om, hvorvidt en elbil er det rette for dig? Der er både fordele og ulemper ved elbiler, som man bør sætte sig ind i, før man overvejer at anskaffe sig en elbil. 

Man skal blandt andet sætte sig ind i pris, oplademuligheder og ikke mindst ens kørselsmønster. Hos Åbenlyst har vi gjort det nemt for dig og lavet en oversigt over alt, du bør vide, inden du anskaffer dig en elbil. Så læs med her og find ud af, om en elbil er det rette valg for dig.

Fordele ved elbiler

Nedenfor kan du læse om nogle af de mange fordele ved elbiler: 

Billigere opladning

I år har vi set en massiv prisstigning på både benzin og el, hvilket har ledt mange til at stille sig selv spørgsmålet: Hvad er billigst benzin eller el? Det korte svar er, at el er billigst. Dette kan blandt andet udledes af en FDM undersøgelse, som blev publiceret i februar 2021. Undersøgelsen viste blandt andet, at en bil i mellemklassen kan spare dig cirka 1.000 kr. om måneden, hvis du vælger el frem for benzin, når du køber bil.


En elbil vil som udgangspunkt koste 50 øre mindre per km. i modsætning til en benzinbil. Du vil derfor kunne spare mange penge på dit overordnede brændstofforbrug, særligt hvis du er god til at lade om natten, når strømmen typisk er billigst.

Lavere afgifter

Selvom der er en højere anskaffelsespris på elbiler, så er elbilerne dog pålagt en væsentligt lavere registreringsafgift end både benzin- og dieselbiler. Derudover er der ingen CO2-tillæg men derimod høj indfasningsrabat og højt bundfradrag. 

Elbilers registreringsafgift vil være baseret ud fra bilens pris inklusiv moms. Hertil vil elbilens afgiftspligtige værdi blive reduceret med et batterifradrag på 1.300 kroner per kilowatt-time for batterikapacitet optil 45 kilowatt-timer. 


Refusion af elafgift

En anden fordel er, at der er mulighed for at få refusion af sin elafgift, såfremt du i forvejen ikke har reduceret elafgift gennem fx for solceller, jordvarme, elvarme eller varmepumpe. Det betyder, at der kan være endnu flere penge at spare, hvis du har en elbil.

Refusion af elafgiften er en ordning, som SKAT har lavet, for at gøre el- og hybridbiler mere attraktive som en del af den grønne omstilling. Som bilist kan man derfor få refusion på en del af den elafgift, som man har betalt i forbindelse med opladning af sin el- eller hybridbil fra sin egen private ladeboks.


Mere miljø- og klimavenlig

Der har længe været diskussion om, hvorvidt en elbil virkelig er mere miljø- og klimavenlig end biler, der kører på benzin og diesel. Det kommer af, at der ved produktion af elbilernes batterier bliver udledt store mængder af CO2. Dog bliver dette opvejet for, idet el samlet set er mere skånsomt for miljøet.

En elbil bruger derudover mere end 80 % af energien i sit batteri, hvor kun knapt 20 % går til spilde. I benzinbiler er dette nærmest omvendt, og kun 20 % af energien fra tanken bruges til kørsel. Samtidig vil biler udlede en lang række af andre luftforurenende og sundhedsskadelige partikler ud i luften foruden CO2. 

Så fra bilen produceres til den en dag skal skrottes, er elbilen det mest miljø- og klimavenlige valg, hvilket blandt også ses i en undersøgelse foretaget af Videnskab.dk


Ulemper ved elbiler 

Selvom der er mange fordele ved at have en elbil, så er der dog også nogle enkelte ulemper ved elbiler, som man bør være opmærksom på:

Dyrere i indkøbspris

En elbil vil typisk have en dyrere indkøbspris end en benzin- eller dieselbil. Grunden til, at elbiler har en større indkøbspris, skyldes at batterierne er meget dyre at fabrikere. Selvom elbiler har en større indkøbspris, så er de dog billigere på sigt grundet deres lavere afgifter og billigere opladningsløsninger. 


Mindre fleksibilitet

En ulempe ved elbiler er, at de er mindre fleksible end eksempelvis benzin- eller dieselbiler. Først og fremmest så tager det længere tid at oplade batteriet i en elbil, end det tager at tanke benzin. Et batteri tager typisk 30 minutter til en time for at oplade, hvorimod en benzintank kan fyldes på kun to minutter. 

Derudover er der mindre fleksibilitet, når det kommer til opladningsmuligheder. Der er stadig flere dele af landet, hvor der ikke er adgang til såkaldte ‘hurtigladestandere’. 

Hvis ens kørselsmønstre er bygget op omkring lange kørselsstrækninger, er en elbil måske ikke mest hensigtsmæssig. Dog vil en elbil passe fint til 90 % af befolkningen, som har normale kørselsmønstre. 

 

Batteriet mister kapacitet med tiden

Ligesom batteriet i ens mobil eller computer vil opleve, at der sker en naturlig nedgang i  kapaciteten med tiden, ligeledes vil batteriet i ens elbil. Som elbilsejer vil en af de dyreste udgifter være at få udskiftet sit batteri. Nye batterier til eksempelvis en Tesla kan hurtigt koste over 100.000 kroner. 

Heldigvis er levetiden på batterierne i elbiler relativt lang. Ifølge FDM vil en typisk fabriksgaranti på et batteri ligge på otte år eller 160.000 km. 

Her bør man også være opmærksom på, at høje temperaturer kan mindske levetiden på batteriet. Derfor kan det være en god idé, at parkere i skyggen, hvis det er muligt.


Kan det betale sig at købe elbil 2023?

Mange stiller formentlig sig selv spørgsmålet: Kan det betale sig at have en elbil? 

Det kan være svært at komme med et entydigt svar på dette. Hvorvidt det kan betale sig at have en elbil afhænger meget af, hvad ens kørselsmønster er. 

Hvis du generelt skal køre meget lange strækninger, kan det muligvis være fordelagtigt med en benzin- eller dieselbil, idet du ikke skal bekymre dig om, at finde opladningsløsninger. Dog begynder oplademulighederne at blive langt bedre. Faktisk er der blevet indført nye EU-krav om, at der i beboelsesbygninger skal forberedes flere ladestandere ved parkeringspladser. Dette er kendt som Ladestanderbekendtgørelsen.

Der er også det faktum, at elbiler stadig har en høj indkøbspris, hvilket kan være en hindring for mange. Selvom elbiler har en dyrere indkøbspris, skal man dog huske på, at der kan være penge at spare i længden ved køb af elbil. Det skyldes blandt andet, at der er billigere opladning, lavere afgifter såvel som refusion af elafgift. 

Det er også værd at huske, at der i de kommende årtier vil være langt flere elbiler i gadebilledet. Det skyldes i høj grad en stigende interesse i den grønne udvikling. Det betyder også, at mange af de udfordringer, som vi ser i elbiler i dag, vil blive mindsket gevaldigt henover de næste par år.

Overvejer du stadig om du skal købe elbil?

Skriv dig op og modtag vores mail-liste der gør dig klogere på elbil og de ting du skal kende til inden du køber.

Bestil en ladboks ved os, som vores andre glade kunder.

    ★★★★★

    “Det er lige til at gå til, super nemt at finde ud af, hurtig levering og en superfed ladestander der ikke fylder ret meget. Gjorde brug af aftalen om installation af boksen udført samme uge og med stor tilfredshed.”

    — Michael Hamliton
    ★★★★★

    “Nemt, god pris, hurtig kundeservice og levering, installation uden bøvl og rigtig nem og brugervenlig app.

    Jeg skiftede fra Clever da det var for dyrt (for mig) og blev helt uoverskueligt hvad det kom til at koste fremover.”

    — Martin Glob
    ★★★★★

    “Man føler en dejlig personlig ekspedition og svar på sine spørgsmål. Det er ikke bare en SOMe medarbejder der sidder og svarer...”

    — Carsten Hoelstad